Når du skal købe nye fælg, skal du passe på. Der er så mange små fælder man kan falde i og så ender man med at stå med dyre indkøbte fælg, som bare ikke passer på bilen alligevel. For ikke kun krydsmål skal passe. Der er faktisk MANGE ting, man skal huske. Passer fælget i størrelse, er det for stort  eller for lille, er ET (indpresnings dybde) korrekt, er omkredsen rigtig og hvad med breden? Ja der er rigtig mange hensyn at tage. Denne side hjælper dig med, at se om dine nye fælg kan passe.
 
Her på forsiden af "FÆLG DATA", finder du de mest gængse spørgsmål og svar omkring valg af fælg. På de andre sider, der hører sammen med denne, får du svar på hvilke fælg mål der passer på netop din bil. Skulle lige netop din bil mangle, så skriv til os og vi vil så prøve på, at finde de data du mangler.
 
F.A.Q OMKRING HJULDATA OG FÆLGDATA
 
Hvilke dæk passer på min bil?
Hvis du er i tvivl om hvilke dæk der passer på din bil og dine eksisterende fælg, kan du aflæse det på siden af dit dæk. Så sikrer du dig, at de ny indkøbte dæk passer på dit eksisterende fælg. Det er listet på følgende måde. 
 
Eks.: 205   55   R16    91 V
 
205 er dækkets bredde
55 er dækkets profil
3 er dækkets diameter (hullet til fælg i tommer)
91 er "load"-indeks (bære evnen)
V er hastigsindeks (hvor høj hastighed dækket er godkendt til.
 
Hastighedsindeks - Hvilket bogstav er hvilken fart?
 
P (150 km/t)     Q (160 km/t)     R (170 km/t)     
S (180 km/t)     T (190 km/t)
U (200 km/t)     H (210 km/t)     V (240 km/t)    
W (270 km/t)     Y (300 km/t)
  
Hvordan skal mine dæk vende? 
Hvordan dine dæk skal vende afhænger af hvilken dæktype du har. De 3 mest gængse forskellige dæktyper og mønstre er.:

1. Symmetrisk dæk -  2. Assymetrisk dæk  
3. Retningsbestemt dæk

SYMMETRISKE DÆK.:
Symmetriske dæk kan vende som du vil. De kan sidde på alle aksler og begge sider kan vende ud ad. Mønstret på et symmetrisk dæk er spejlet henover midten af mønstret, så mønstret er ens på hver halvdel af slidbanen. Derfor kan de vende som du vil. 

ASSYMETRISKE DÆK.:
Det er anderledes ved Asymmetriske dæk. De skal vende på en bestemt måde. Dækket har 2 mærker. Et outside og et inside mærke. Outside mærket skal være det, der vender ud ad. De kan monteres på alle aksler, men det er vigtigt at outside mærket altså er det der peget ud ad. Assymmetriske er ikke lige så fleksible med hensyn til montering, som f.eks. de symmetriske dæk, men til gengæld er de bedre og mere sikre.

RETNINGSBESTEMTE DÆK.:
Retningsbestemte dæk skal som navnet røber, monteres i en bestemt løbsretning. På kanten af dækket kan man se en pil, der angiver dækkes rotationsretning. Denne pil skal pege den vej dækket ruller når man kører forlæns.
  
Hvad er ET og hvad betyder det?
ET står for einpresstiefe. Det betyder oversat, indpresningsmål. Simpelt forklaret er ET målet på et fælg,  det der afgør hvor langt inde eller ude det sider i forhold til bilens ydre skærmkant. 
 
Hvordan skal mine alufælge vedligeholdes?
Alufælge kræver ligesom resten af din bil vedligeholdelse. De skal gøres rent jævnligt og helst MINDST en gang om ugen, for at holde sig pæne og flotte.
 
Bremsestøv skal fjernes ofte, da det kan sidde sig fast, så det ikke kan komme af igen, uden at ødelægge fælget. Glansen kan tage skade. Almindelig autoshampoo og en blød børste eller svamp gør jobbet fint.
 
  
Skævt slidte dæk?
Hvis du er så uheldig, at dine dæk slides skævt, kan det have mange forskellige årsager. Den hyppigste årsag er at dækkene ikke har et korrekt lufttryk. Altså at du enten kører rundt med dæk med for lidt luft i og ellers dæk med for meget luft. 

Er dæktrykket ikke korrekt, slides dine dæk ikke på den rigtige måde. Bilens sporing er også en hyppig årsag. Det kan du få fikset billigt hos f.eks. Superdæk Service.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
SPINKE DK (C) 2007-2018  | spinke@outlook.dk