Når bilen skal til syn, har vi alle 1.000 spørgsmål vi brænder inde med, for hvad nu hvis bilen ikke kommer igennem syn. Syn af bilen koster jo penge, og så er det rart at undgå et omsyn. Vi samler her, de mest gængse spørgsmål omkring syn.
 
Ofte stillede spørgsmål omkring syn.:
  • Hvad kan jeg selv tjekke inden syn?
  • Kan bilen synes med en revne/ stenslag i ruden 
  • Og meget mere...
 
Når din bil skal synes er der generelle ting bilen dumper på, som du let selv kan tjekke inden du kører til syn forgæves. Her er 4 punkter som betyder du skal til omsyn, som du altid skal huske at tjekke inden du kører til syn.
 
De 4 punkter.:
  • Tjek at alle dæk har mindst 1,6 mm slidbane tilbage
  • Tjek at forruden foran førersædet ikke har store stenslag og revner - se regler nedenunder
  • Tjek at INGEN advarselslamper lyser under kørsel i instrumentbrættet - ingen må lyse !
  • Tjek at alle bilens lygter lyser. Også bremse- og nummerpladelyset. 
  • Kører du en dieselbil, så kør en lille omvej hen til synshallen så motoren er varm. Det giver en mere retvisende miljøtest.
Hvornår skal en bil til omsyn.:
 
  • Hvis der er større stenslag eller revner i glasset foran førersædet
  • Bremserne har nedsat funktion eller har fejl. For eksempel hvis de bremser skævt
  • Parkeringsbremsen er defekt (Håndbremsen)
  • Større rustangreb på den bærende konstruktion
  • Kontrallamper der lyser. F.eks. Airbag eller ABS
 
Revner og stenslag.:
Vi kender det alle. Vi kommer kørende og pludselig ser vi en sten, der nærmest i slowmotion nærmer sig vores forrude på bilen og BANG. Så er der et stenslag eller endnu værre - en revne i forruden. Men hvornår kan bilen synes med et stenslag eller en revne i ruden?
 
Der kom nye regler der har været gældende siden 1. Juli 2012 og de skal følges ufravigeligt. Det vil sige, at selvom du ikke skal til syn nu og her, så er det stadig ulovligt at køre med revner og stenslag, der falder under denne lovgivning. Så du kan risikere en bøde, hvis du bliver stoppet med en skade, der falder under disse regler.
 
Synreglerne.:
 
OMRÅDE A OMRÅDE B OMRÅDE C
Synsfeltet 300x300 mm På hver side af synsfeltet Området ved passagersiden 
Revner må max være 3 mm Revner må max være 50 mm Revner må max være 150 mm 
Stenslag må max være 3 mm Stenslag må max være 10 mm Stenslag må max være 30 mm
 
Så reglerne for hvad der må være i synsfeltet på 300x300 mm er nærmest at ruden skal være perfekt, hvorimod der på passagersiden må være relativ lange revner, uden at det betyder noget for synet. Nemlig helt op til 15 cm lange revner. 
 
Synsreglerne for biler pr. 1. Juli 2012, har betydet at flere biler er blevet sendt til omsyn, pga mindre revner og stenslag i forruden og det skyldes ikke mindst, at de nye regler nærmest forlanger et fejlfrit synsfelt. Der er dog undtagelser. Revner og stenslag som er blevet forsvarligt og repareret af professionelle, så de stort set er usynlige, kan godkendes ved syn.
 
 
Når du skal til syn, så skal du også tjekke om bilen har et for stort oliespild. Giv evt. bilen en motorvask INDEN du kører til syn og gør synsmanden opmærksom på ting der er udbedret, så han ikke tager det som en eksisterende fejl, der ikke er udbedret.
 
Hurtige spørgsmål og svar.:
- Kan en bil synes når den drypper med olie? NEJ
- Kan en bil synes med defekte pærer? NEJ
- Kan bilen synes med utæt udstødningsrør? NEJ
- Kan en bil synes med stenslag? JA/NEJ - SE FOROVEN
- Kan en bil synes med skarpe kanter pga rust? NEJ
- Kan bilen synes uden læseligt stelnummer? NEJ
- Skal bilens rudehejs virke? JA
 
HUSK. Nogle af ovennævnte "nej" svar, kan du selv afhjælpe f.eks. ved at give bilen en motorvask og måske skifte bundproppen. Hellere "safe than sorry", når det gælder syn. 
 
 
Hvad betyder Godkendt, Betinget Godkendt og Ikke Godkendt, efter endt syn? Godkendt, så er din bil synes uden anmærkninger. Får du beskeden betinget godkendt er dit syn betinget af, at du får udbedret de fejl de lister op - Din bil ER IKKE LOVLIG FØR du har fået ordnet de ting og du kan få en bøde for at køre videre med fejlen og i værste tilfælde, kan du få tvangsafmeldt din bil oveni bøden. Du skal dog ikke møde op i synshallen igen for at få tjekket, at du har fået ordnet bilen. Får du beskeden ikke godkendt, får du som regel 30 dage til at udbedre de fejl der beskrives og så skal du møde til omsyn.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
SPINKE DK (C) 2007-2018  | spinke@outlook.dk