Nye indlæg

 

IDENTITETSDANNELSEN I DET SENMODERNE SAMFUND

05-12-2016 12:07
FAG.: SAMFUNDSFAG C
SKOLE.: HF - VUC
OPGAVE.: Lektion 5
Karaktér.: Ikke karaktergivende opgave
 
Konsekvenser af identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.:
 
I en tid hvor alle får at vide, at alle muligheder ligger dem åbne, kan det være svært at vise de sider af ens personlighed, som for andre måske ikke virker stærke og selvstændige. Det er svært at fortælle man er ked af det og så ender man ofte alene med sine problemer.
 
Det har den konsekvens at tingene bygger sig op inde i en, så boblen af tanker og følelser måske en dag brister og det kan have mange udfald. Mange unge prøver på at holde dette nede med en facade når de er sammen med andre - måske er de mere aggressive end normalt (tænder let), men når de er selv er de depressive og man ser flere og flere unge der får spiseforstyrrelser eller skærer i sig selv som et tegn på afmagt. Mistrivsel viser sig også på andre områder.
 
Nogle lukker også af socialt og bliver ensomme. Ud af til virker de måske meget sociale (alle følger jo med på Facebook nu om dage), men denne facade ud af til, er nu om stunder nemmere at gemme end nogensinde før.
 
Et par simple updates på Facebook af og til og ingen tror der er problemer. Andre bruger dog dette medie ligenetop til at lukke sine sorger ud til omverdenen. Det positive ved et medie som Facebook, er at nogle rigtig gode venner måske ser råbet om hjælp og at det ikke går en så godt som man giver udtryk for. Det negative er, at nogle måske ( og det ser man ofte desværre på den slags medier) bruger det mod folk og taler bag deres ryg, hvilket kan gøre det være.
 
Det tragikomiske ved vores tid er, at trods mange medier hvor ALLE er i kontakt hele tiden er, at flere og flere kun er sociale bagskærmen og først mærker deres ensomhed, når pc'en slukkes for dagen. En anden ting er, at mange unge gerne vil hjælpe og tanken om flovhed og det pinlige, som regel kun er ved den nødlidende. Hjælpen er der ofte.
 
Men at spørge efter hjælp er meget svær for de unge til tider. Hjælpen er der, men den bliver oftest først tilbudt, når situationen for den enkelte er så slem, at denne ikke længere kan skjule den for omverdenen. Side 2 af 2 Man ser rigtig man der er tavse, ikke deltager i det sociale eller bare er fjern.
 
Alt sammen tegn på der kan være noget galt - Men det er også "næsten" forbudt at spørge ind til. For tænk, hvis personen ikke fejler noget og bliver fornærmet. Igen en angst der for det meste kun ligger ved den, der tænker den. Der er rigtigt mange negative aspekter ved identitsdannelsen i vores samfund for tiden, hvor nogen (mest dem selv) ser det som en skam, at bede om hjælp fordi man er dårlig psykisk.
 
For det første er det "synd" for de unge der skal leve med bekymringer, de ikke kan eller tør komme ud med, men sandsynligheden for det vil følge dem resten af livet er stort. Vi lever i en tid hvor flere og flere for medicin mod depression, humørsvingninger, tankemylder og så videre. Dette er ofte en konsekvens af ens identitetsdannelse tidligere i livet.
 
Og måske det kunne være undgået, hvis kaldet om hjælp enten havde været tydligere, eller var blevet hørt trods kaldet måske ikke var så gennemtrængende. Et positivt aspekt er, at det nu ser ud til, at der kommer mere og mere fokus på disse problemer. Og kan vi finde problemerne mens de stadig er nye, er de også nemmere at udbedre. Jo mere der tales om disse ting, i skolen og i dagligdagen, jo mere åbne er folk for mennesker i disse situationer og berøringsangsten bliver mindre. Endnu bedre, at de udsatte så måske kan se, at det er okay at spørge om hjælp.

Kategori: SAMFUNDSFAG C
 
SPINKE DK (C) 2007-2019  | spinke@outlook.dk