Nye indlæg

 

LANG TEKST FRA KVINDE - 50 ÅR

15-01-2017 10:06
OM MIG.:
 
Hej med dig .

Sidder her en dejlig sommer aften og tænker "hvad skal jeg dog skrive om mig selv?" - Jeg kan fortælle meget og lidt. Jeg prøver at undgå for mange floskler. Vil begynde lidt utraditionelt, for jeg vil undgå misforståelser. Men når jeg møder den rette og det bliver seriøst, så er jeg åben for at flytte fra Bornholm. Jeg har prøvet det før. Hele 14 år var jeg væk og det er slet ikke farligt.

Jeg har en alder hvor jeg er ved at være midt i livet. Det generer mig ikke spor. Syntes det er dejligt at være den jeg er. Er ligeglad med hvad andre tænker om mig, og jeg tænker som udgangspunkt positivt om andre i første omgang. Livserfaring er en god ting og jeg har planlagt at ældes med ynde. Jeg er ikke fanatisk, men har været. Men dog er jeg meget kost bevidst , det skyldes nok at jeg tidligere har været en rigtig helseflipper og har lidt fødevareallergi.

Jeg hører til i den spirituelle verden, pådutter ikke andre min overbevisning, men jeg oplever ting i mit liv, der gør at jeg ikke kan fornægte det spirituelle. Det er en del af mig. Jeg er et meget sensetivt menneske, ikke sart på nogen måde. Stærk ,både psykisk og fysisk. Men lad dig ikke skræmme af det.Ved jeg skal lære at spørge om hjælp. Jeg har brug for en mand at læne mig op ad, blive omfavnet af og vokse sammen med. Og jeg har så meget kærlighed at give af.

Hvad går jeg så rundt og laver. Jo, jeg arbejder fast aftenvagt. Det holder jeg meget af, det giver en større sammenhæng af dagen og flere sammenhængende fridage. Hveranden uge 5 fridage, skønt og ja, priviligeret . Men arbejder hveranden weekend. Min hverdag kan se således ud: Står op ca. 8.30, Mig og hunden morgenmad, bad og så er det en tur på stranden og lufte os begge. Jeg har en stor hund og han luftes på en af Sydbornholms bedste strande. Der gør jeg også Wuji gong hvis vejret er til det ellers er det i min have. Strikker hver eneste dag, da jeg strikker modeller til en butik og selv sælger i en anden. Det jeg strikker er kunsthåndværk. I forår og sommer holder jeg så meget af solen. At være udenfor og bare nyde det gode vejr.

Af kvinde at være, har jeg et afslappet forhold til nullermænd, livet er for kort til rengøringsvandvid. Livet er fyldt med pletter. Mit hjem bærer præg af, at jeg er kreativ. Nogle vil sige at jeg roder, og ja, men jeg har system i rodet. Og det kommer ikke til at ske, at det nogen sinde ændrer sig. Har lavet mange forgæves nytårsfortsæt. Jeg dropper gerne opvasken , hvis min mand vil forføre mig. Man kan jo altid vaske op senere eller i morgen.

Og ja, så skriver jeg ikke hvor meget jeg vejer. For det første ejer jeg ikke en vægt, for det andet er jeg jo ikke et stykke slagtesvin, hvor kiloprisen er meget vigtig. For det tredie skal du ikke bære rundt på mig. Kiloene fortæller ikke hvad der er fedt, muskler og knoglemasse. Ja, jeg har en søn , men han er voksen og klarer sig selv. Så har jeg min mor , vi bor ikke så langt fra hinanden. Det er faktisk hvad jeg kan byde på rent familiemæssigt.

JEG SØGER.:
 
Jeg er jo af den mening, at man ikke kan lave en liste med krav og ønsker som den anden skal opfylde. Vi er jo bare mennesker og har fejl og mangler, som den anden må leve med eller gå. Jeg kan ikke opfylde din liste og jeg har ingen liste du skal opfylde.

Jeg ønsker mig et menneske , der vil tage imod mig som den jeg er. Så tager jeg dig som du er. Ingen er perfekte og det med at lave hinanden om , er en rigtig dårlig ide. Selvfølgelig skal man gå på kompromis og kanter skal slibes til. Livet er en handel med giv, del og tag.
 
SPINKE DK (C) 2007-2019  | spinke@outlook.dk